Politiken: Politisk kaos og korruption spøger i skyggen af fodbold på en afrikansk stegepande

Optakten til de afrikanske mesterskaber har igen i år været plaget af kaos, korruption og andre lyssky sager uden for banen. På trænerfronten er et opgør mod kolonitidens fordomme på vej, og i målet døjer afrikanerne stadig med et skidt renommé. Her er tre nedslag i turneringen, der i år afholdes i Egypten.

(Produceret til Politiken søndag d. 23. juni 2019 - dette er blot et uddrag)

Selv om klokken var 22 fredag aften, var luften på Cairo International Stadium stadig brændende. I omkring 30 graders varme knoklede værtslandet, Egypten, sig gennem 1-0-sejren i åbningskampen mod Zimbabwe ved dette års afrikanske mesterskaber i fodbold - eller Africa Cup of Nations, som er det officielle navn.

Og det er egentlig ganske paradoksalt, for mens VM i Qatar i 2022 for længst er flyttet fra sommer til vinter, fordi ingen ville kunne holde ørkenstatens kogende sommervarme ud, så er det gået stik modsat på det afrikanske kontinent, hvor især de store europæiske ligaer var trætte af at skulle afgive de største afrikanske stjerner gennem det meste af januar.

Varmen må man så leve med. Også selv om de deltagende nationer, der for første gang er blevet til 24 frem for 16, i visse kampe må døje med fodbold på en 45 graders varm stegepande.

Trods flere nye tiltag har optakten til årets turnering dog været lige så turbulent og kaotisk som tidligere. Politiske stridigheder og infrastrukturelle udfordringer har nemlig gjort, at det ikke er de forsvarende mestre fra Cameroun der ligger græs til turneringen som først planlagt, men altså i stedet Egypten.

Tilbage i januar måned traf CAF, det afrikanske fodboldforbund, nemlig den beslutning, at de voldsomme og bestialske hændelser, der nu i årevis har raseret det centralafrikanske land, ikke er foreneligt med det ansvar, et værtsskab af en så stor slutrunde medfører. 

Beslutningen vakte harme i Cameroun, da fodboldforbundet og de ansvarlige arrangører undervejs havde udstedt garantier for sikkerheden hos spillere, stab og fans, og at sport og politik ikke skulle komme i vejen for hinanden. Den opfattelse delte de øverste personer i CAF dog ikke, og i en afstemning med Sydafrika som den anden kandidat, blev Egypten nærmest enstemmigt valgt som de nye værter i begyndelsen af året.

Primus Tazanu, der til daglig forsker og underviser på Centre of African Studies på Københavns Universitet, er født i den tidligere franske kolonimagt og ærgrer sig på vegne af sine landsmænd over CAF’s beslutning om at rykke slutrunden.

- Midt i en forfærdelig tid kunne afholdelsen af en større sportsbegivenhed give befolkningen noget håb. Håb om bedre tider og på en mere afklaret fremtid. Befolkningen blev vrede over beslutningen, men kigger man lidt indad, er man også klar over, at man ikke formåede at opfylde alle kravene fra forbundets side af.- Situationen har spidset til siden 2017 og separatistbevægelsernes voldsomme færd gennem landsdelene har blandt andet gjort, at man slet ikke har færdiggjort byggeriet af de stadions, som først aftalt og lovet, siger han.

JP: "Ender den lille troldmand som offer for den argentinske forbandelse?"

Lionel Messi har netop afsluttet en strålende individuel sæson i FC Barcelona, men gennem flere årtier har præstationerne for catalonierne stået i stærk kontrast til oplevelserne med landsholdet. Den lille troldmand mangler fortsat at vinde et betydende trofæ med moderlandet og igen i år har intern uro og en vakkelvorn defensiv fyldt en masse op til slutrunden. Det oplagte spørgsmål er derfor: Bliver Messi igen offer for den argentinske forbandelse eller lykkedes det ham endelig at træde ud af Diego Maradonas skygge i nationaldragten?

(Produceret til Jyllands-Posten søndag d. 16. juni 2019 - dette er blot et uddrag).

Landsholdskarrieren har været sat i bero et par gange, men denne sommer er Lionel Messi atter at finde i den blå/hvide dragt, når Copa America løber af stablen i Brasilien i juni og juli måned. Og igen i år, er det med et altoverskyggende mål: at vinde et gældende trofæ med sine landsmænd. For historien er fortsat den, at Lionel Messi og Argentina, trods flere finaleoptrædener den senere år, senest ved 100-års udgaven af Copa Ameria for tre år siden, stadig er uden et større og betydende trofæ siden sejren over Mexico i 1993, da de amerikanske mesterskaber fandt sted i Ecuador.

Denne sommer har den fodboldgale nation altså atter muligheden, når Brasilien huser årets udgave af Copa America. Sommerens slutrunde kan dog blive Lionel Messis, der fylder 32 senere på måneden, sidste skud i bøssen i de endnu uforløste bestræbelser på at bringe hæder og lykke, og ikke mindst et trofæ, med hjem til Sydamerikas sydligste breddegrader.

Troldmanden kommer fra en fænomenal individuel sæson i FC Barcelona, hvor han med sine 36 mål og 15 oplæg var involveret i en scoring hvert 53. minut han var på banen i den spanske liga, ligesom tallene ikke afveg det store i Champions League, hvor han endte som suveræn topscorer med sine 12 fuldtræffere.

De senere års farvel til Andres Iniesta og Xavi på Barcelona-midtbanen, har givet Lionel Messi et markant øget ansvar hos catalonierne, og denne rolle er i den grad sammenlignelig, med den han har på det argentinske landshold. Presset har dog lejlighedsvis lænet sig op af det umenneskelige, mener fodboldkommentator Niels Christian Frederiksen, der både har boet i Argentina og skrevet speciale om det fodboldtossede land.

- Presset er langt større på Messi på landsholdet end det er, når han spiller for Barcelona. Og det har han endnu ikke kunne bære. Så stærk er han heller ikke. På en eller anden måde splitter han det argentinske folk, siger han, og fortsætter.

- Messi er jo som sådan ikke argentiner. Han tog til Spanien som 13-årig og har aldrig spillet klubfodbold i Argentina. Det argentinske folk har svært ved at identificere sig med Messi på samme måde som med Diego Maradona, der blev født på en losseplads i Lanús lige uden for Buenos Aires, og nåede at optræde for tre klubber i hjemlandet i løbet af sin aktive karriere.- Messi bærer dog Barcelona på en ny og anden måde end tidligere. Og der vinder han titler i massevis, så hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre på landsholdet, spørger man sig selv om i Argentina. Man han nærmer sig en alder, hvor det efterhånden er sidste udkald, siger Niels Christian Frederiksen.

Podcast: Mediano - Serie A: Den store afrunding på Serie A-sæsonen

Her er sæsonafrunding på Serie A fra Mediano, hvor vi evaluerer på sæsonen 2018-2019.

Vi kommer til at tale om vinderne og taberne både i nedrykningsdramaet på sidste spilledag og i slaget om europæiske pladser i næste sæson.

Vi kommer også til at evaluere på nogle af de andre hold, som har udmærket sig i denne sæson, både positivt og negativt.

Vi kommer til at se frem mod næste sæson og tale trænerrokader, og så sætter vi sæsonens hold (som du kan se lidt nede i artiklen), kårer sæsonens talent og bedømmer Serie A-danskerne sæson.

I panelet for sidste gang i denne sæson sidder to fodboldkommentatorer fra Strive Sport, Karsten Krogh og Kenneth Hansen. 

Link til udsendelsen: https://soundcloud.com/medianonu/mediano-serie-a-den-store-saesonafrunding-pa-serie-a

Podcast: Mediano - Rule Britannia - eller er den engelske dominans bare en tilfældig, enlig svale?

Dette er en tema-udsendelse om den store engelske dominans i europæisk fodbold i denne sæson. Udsendelsen er optaget på Klampenborg Galopbane.

(Optaget lørdag d. 18. maj)

Link til udsendelsen: https://soundcloud.com/medianonu/rule-britannia-er-den-engelske-dominans-bare-en-tilfaeldig-enlig-svale

Politiken: Den reserverede tryllekunster fandt passionen fra vinduet i en boligblok

Han spillede under trænerikoner som Johan Cruyff, Louis van Gaal og Arsene Wenger og alle kaldte de ham for den mest elegante og kreative spiller af sin generation. Alligevel er spilleren, personen, artisten Dennis Bergkamp omgivet af en vis form for mystik og hollænderens navn undlades ofte, når snakken falder på de allerstørste spillere fra de seneste årtier. Hvori skal årsagen til dette findes?

(Produceret til Politiken torsdag d. 9. maj 2019 - dette er blot et uddrag)

Mens de andre børn rendte rundt og spillede til to mål, stod en lyshåret dreng alene og sparkede bolden op af muren foran sig. Igen og igen. For de andre virkede det en smule meningsløst og tilfældigt, men her 40 år seneste viste det sig at være alt andet.

Dennis Bergkamp var den lyshårede dreng, og for ham var intet tilfældigt. Hverken som barn eller i sin aktive karriere, der tog ham forbi gloværdige klubber som Ajax, Inter og Arsenal samt 79 landskampe og 37 mål for Oranje. Hver berøring, hver bevægelse inden for kridtstregerne tjente et højere formål.

Men trods lovprisende ord fra folk som Johan Cruyff og Thierry Henry, en teknisk elegance sjældent set og masser af personlige hæder i løbet af de 20 sæsoner som aktiv, sidder mange tilbage med følelsen af, at meritterne og evnerne på grønsværen ikke fik den fornødne omtale eller anerkendelse.

Politiken portrætterer i anledningen af  hans 50 års fødselsdag ”The Non-Flying Dutchman” og stiller spørgsmålstegn ved skarpretterens eftermæle og årsagen til den manglende legendestatus i fodboldfolkets underbevidsthed.

Dennis Bergkamp kom til verdenen i maj 1969 nær A10 motorvejen, der cirkler rundt om Amsterdams bymidte. Han var den yngste i en søskendeflok på fire. Faderen Wim var en hårdtarbejdende håndværker, mens moderen Tonny sørgede for de huslige pligter i det ydmyge hjem.

Fra børneværelset kunne Dennis, ved hjælp fra en taburet, ane boligblokkens enlige fodboldbane. Fra vindueskammen brugte han mange af sine vågne timer i sine første leveår på at iagttage de ældre børn, heriblandt sine tre brødre, der efter skoletid rendte og spillede på græsset.

Det var her Dennis’ interesse og passion for fodbold startede.  Men interessen var anderledes. Det var snarere en fascination, et selvstudie i fysikkens og matematikkens muligheder og begrænsninger for den unge hollænder.

I takt med at han voksede sig større, kom Dennis’ åbenlyse talent mere og mere til syne på banen nær barndomshjemmet. Det blev hurtigt for let for Dennis at afdrible tre-fire mand og sende bolden ind mellem de to træer, der agerede stolper for de ene mål. Han valgte derfor at eksperimentere. Hvad gør det ved boldens bevægelsesmønster, hvis jeg spiller et-to med siden på den nærmeste parkerede bil eller bruger tagrenden som opspilsstation, inden en afslutning, spurgte han sig selv.

Tankerne og eksperimenterne gav prompte svar. Og svarene avlede nye spørgsmål. Og det var den tankegang og det kreative sind, der fik Johan Cruyff til at spærre øjnene op for Dennis Bergkamp, da han i en ung alder strøg ind på Ajax’ førstehold i 1986.

De to udviklede hurtigt et særligt bånd, selvom de, efter Bergkamps eget udsagn, ikke brugte timevis på at tale sammen. Deres fælles forståelse for spillet med den lille runde behøvede ofte ikke ord. Bergkamp modtog derfor ingen instrukser fra sin træner, da han debuterede mod Roda en kold decemberaften i midten af 80’erne. Ajax vandt kampen med 2-0, og Dennis Bergkamp fik gjort sig positivt bemærket trods sine blot 23 minutter på banen.

Efter 23 optrædener i debutsæsonen slog Dennis Bergkamp for alvor sit navn fast i sæsonen 1989/90, hvor Ajax samtidig sikrede sig sit første mesterskab i fem år efter en smertelig dominans af ærkerivalen fra PSV Eindhoven. De 25 ligamål gjorde ham til delt topscorer med brasilianske Romario i sæsonen, men i de efterfølgende to år tog Bergkamp sig selv af den personlige hæder, mens hans præstationer ydermere var med til at sikre klubben europæisk sølvtøj i form af UEFA Cup-titlen i 1992.

Det var samtidig i disse år, at Ajax påny etablerede sig som holdeti Æresdivisionen. Johan Cruyff var nu at finde på trænerbænken i FC Barcelona, men mesterens arv levede videre hos Leo Beenhakker og lærlingen Louis van Gaal.

Cruyff havde lært spillerne, at det ikke bare var nok at vinde. Ajax skulle være dominerende og overlegne i alle spillets facetter og intet skulle overlades til tilfældighederne. Det var en kultur der ikke bare gjorde sig gældende blandt stjernerne på førsteholdet, men alle i den rød/hvide trøje skulle være bekendt med værdierne i klubben; den såkaldte ”Ajax arrogance”.

Den tankegang passede perfekt til Dennis Bergkamp. Han var om nogen nøjeregnende og kendte til sit enorme talent, som på fornemmeste vis kastede 117 scoringer af sig i 228 kampe i løbet af årene i Amsterdam-klubben. Den positive arrogance skulle nu stå sin test uden for landets grænser, da skarpretteren i 1993 skrev under på en længere kontrakt med Inter.

Euroman: ”Bare rolig… det er ikke kræft”

Kenneth Hansen skulle begynde i sin nystartede virksomhed og være far igen. Men uden forvarsel blev han ramt af testikelkræft, der havde spredt til maven. Her fortæller han sin personlige beretning fra sygehusets kant.

(Produceret til Euroman.dk torsdag d. 2. maj 2019 - dette er blot et uddrag)

Det synes som en helt almindelig dag i mit nye arbejdsliv, men torsdag d. 13. september 2018 endte alligevel med at skille sig ud fra mængden. Fra min kontorplads på Frederiksberg skulle dagens opkald og gøremål indfries, men mit hoved fik ikke den fornødne ro. En snurren, en smerte fra mellemgulvet forstyrrede og tog til time for time. Omkring middagstid var smerterne så kraftige, at jeg blev nødt til at trække stikket og vende snuden hjemad.

24 timer senere vågnede jeg op efter en flere timers lang operation i fuld narkose. Min ene testikel havde vokset sig på størrelse med en bordtennisbold og var fyldt med seminom – den aggressive form for testikelkræft. Operationen fjernede smerterne, men den snurrende fornemmelse var nu at finde i mit sind, hvor en masse spørgsmål trængte sig på.Dette er en annonce:

Hvorfor havde min krop ikke givet signaler tidligere? Hvor længe ville jeg være ramt af dette, og hvordan ville det påvirke min familie, min nybagte titel som far og min evne til at producere indhold i min nystartede virksomhed?

Her otte måneder senere har jeg heldigvis fået svar på en masse af disse spørgsmål. Dog har nye løbende meldt sin ankomst, ligesom jeg fortsat skal vænne mig til kendsgerningen om, at jeg aldrig bliver den samme – både fysisk og psykisk – igen. Her følger min personlige beretning om et halvt år med kræft tæt inde på livet.

GraphicInTextBlock

Når jeg ser tilbage på året 2018, kan jeg med ro i sindet sige, at det var det mest begivenhedsrige af slagsen i min nu 33-årige tilværelse.

I sommermånederne fik jeg min største arbejdsmæssige oplevelse ved VM-slutrunden i Rusland, hvor jeg via en paraplyorganisation af FIFA, det internationale fodboldforbund, arbejdede tæt sammen med personer fra alle verdenshjørner, besøgte fem forskellige byer og så alle Danmarks kampe, indtil det smertelige exit fra ellevemeterpletten mod de senere finalister fra Kroatien.

Det var også i Rusland, at jeg traf beslutningen om at opsige min daværende stilling og begive mig ud på dybt vand og teste en freelancetilværelse af. Det var nyt og spændende, og lige hvad jeg havde brug for rent arbejdsmæssigt.

På hjemmefronten var der heller ingen grund til at klage. Min kæreste og jeg var året forinden blevet forældre til den skønneste pige, ligesom vi til april ville blive beriget af endnu en lille skikkelse i form af vores anden datter.

Alt kørte så at sige på skinner, men lynet kan som bekendt ramme alle, og det var præcis, hvad der sket den dag i september 2018, hvor jeg efter at være blevet tilset af tre læger fik diagnosen testikelkræft.

Kræft…prøv bare at smag på ordet. Hvor nederdrægtigt og usselt et ord, er det ikke lige. Det er desværre også et ord, et begreb, en tilstand, vi stort set alle har et forhold til. Alt for mange har prøvet at miste en kær til uretfærdigheden over dem alle – inklusiv mig selv, da sygdommen blandt andet tog min farfar i en alt, alt for tidlig alder.

Men selvom mange har et forhold til kræft, så er det nok de færreste, der reelt ved, hvad det vil sige at have kræft. Det var selvsamme følelse, der ramte mig tilbage i september måned. Hvad er det, lægerne siger til mig!? Jeg kan da ikke have kræft. Jeg er i min bedste alder, cykler flere kilometre hver dag, har været fysisk aktiv hele livet, hverken ryger, drikker eller tager stoffer. Nej, det må være en fejl.

Læs hele artiklen her: https://www.euroman.dk/mennesker/bare-rolig-det-er-ikke-kraeft

Podcast: Mediano La Liga: Barcelonas historiske dominans, Euro Getafe og Ubåden op til overfladen

Jeg var gæst i Serie A-magasinet hos Mediano mandag d. 29. april 2019. I selskab med Adam Møller Gomaa og Morten Glinvad talte vi om Real Madrids nedtur, om Villarreals redning, om muligheden for Getafe i Champions League og...om Lionel Messi og FC Barcelonas nylige mesterskab. Deres ottende titel i de seneste 11 sæsoner.

Link til udsendelsen findes her: http://www.mediano.nu/oversigt/2019/4/28/mediano-la-liga-barcelonas-historiske-dominans-euro-getafe-og-ubden-op-til-overfladen

Tipsbladet: Agnelli spiller højt spil

Juventus har kurs mod klubbens ottende Scudetto på stribe og deres dominans i Støvlelandet kan få bryste sig af andetsteds i fodboldeuropa. Den Gamle Dame sigter dog mod på den europæiske top og sommerens tilgang af Cristiano Ronaldo ligner blot forsmagen på en strategisk ændring i Italiens største klub. Ændringen synes dog ikke uden risici, da Andrea Agnellis opgør, og senere afskedigelse af transferguru Giuseppe Marotta, kan sætte hele familiedynastiet og Juve’s suverænitet på prøve.

(Produceret til Tipsbladet fredag d. 12. april 2019 - dette er blot et uddrag)

I starten af marts måned var fodboldelskere på ny vidne til et ikonisk comeback i årets Champions League-turnering, da Juventus, med ryggen solidt plantet op af muren, nedbrød Diego Simeones ellers ubrydelige fæstning og avancerede til kvartfinalerne i verdens fineste klubturnering trods et 0-2-nederlag i Madrid uger forinden.

Sejren blev, naturligvis fristes man til at sige, grundlagt af turneringens mest scorende spiller gennem tiden, Cristiano Ronaldo, der med sit sene straffesparksmål fuldendte karrierens ottende hattrick i Champions League. Sommerens største transfer tilførte dermed allerede Juventus det klubbens fans har skreget efter i årevis, bare otte måneder efter sin ankomst: Én spiller fra absolut øverste hylde, der leverer i de allerstørste øjeblikke.

Cristiano Ronaldo viste med sine tre scoringer på Jan Oblak, at han, til trods for en fremskreden alder og et begrænset salgspotentiale, har tilført Juventus en ny dimension og at klubbens strategiske ændringer i sommer måske allerede kan bære frugt i ”år ét” uden Giuseppe Marotta – Juventus’ nu forhenværende sportsdirektør - der efter ni succesfylde år i Juventus blev offer for klubejer Andrea Agnellis ønske om at sætte sit personlige præg på klubben, og smidt på porten.

Men selvom indkøbet af Cristiano Ronaldo med længder er den mandskabsmæssige rokade der har fået mest omtale i Juventus denne sommer, så kan udskiftningen på sportsdirektørsposten vise sig langt vigtigere for Den Gamle Dames fortsatte dominans på den lange bane.

Podcast: "Mediano Serie A: Juves Galacticos, romeren Ranieri og kometen Kean"

Jeg var gæst i Serie A-magasinet hos Mediano mandag d. 1. april 2019. I selskab med Adam Møller Gomaa og Jonas Neivelt talte vi om kometen Moise Kean, balladen i henholdsvis Inter og Roma og om Juves nye satsning med indkøbet af Cristiano Ronaldo i sommer.

Link til udsendelsen her: http://www.mediano.nu/oversigt/2019/4/1/mediano-serie-a-juves-galactico-projekt-ranieris-tilbagevenden-til-rom-og-kometen-kean

Podcast: "OldTrafford.dk - PSG, Arsenal & ”adios Antonio"

Jeg var gæst hos Manchester United-podcasten "OldTrafford.dk" tirsdag d. 5. marts 2019. Vi talte om United (naturligvis), Champions League og om topbraget i den kommende weekend mod Arsenal.

Lyt med via linket nedenunder.