Euroman: ”Bare rolig… det er ikke kræft”

05.05.2019

Kenneth Hansen skulle begynde i sin nystartede virksomhed og være far igen. Men uden forvarsel blev han ramt af testikelkræft, der havde spredt til maven. Her fortæller han sin personlige beretning fra sygehusets kant.

(Produceret til Euroman.dk torsdag d. 2. maj 2019 - dette er blot et uddrag)

Det synes som en helt almindelig dag i mit nye arbejdsliv, men torsdag d. 13. september 2018 endte alligevel med at skille sig ud fra mængden. Fra min kontorplads på Frederiksberg skulle dagens opkald og gøremål indfries, men mit hoved fik ikke den fornødne ro. En snurren, en smerte fra mellemgulvet forstyrrede og tog til time for time. Omkring middagstid var smerterne så kraftige, at jeg blev nødt til at trække stikket og vende snuden hjemad.

24 timer senere vågnede jeg op efter en flere timers lang operation i fuld narkose. Min ene testikel havde vokset sig på størrelse med en bordtennisbold og var fyldt med seminom – den aggressive form for testikelkræft. Operationen fjernede smerterne, men den snurrende fornemmelse var nu at finde i mit sind, hvor en masse spørgsmål trængte sig på.Dette er en annonce:

Hvorfor havde min krop ikke givet signaler tidligere? Hvor længe ville jeg være ramt af dette, og hvordan ville det påvirke min familie, min nybagte titel som far og min evne til at producere indhold i min nystartede virksomhed?

Her otte måneder senere har jeg heldigvis fået svar på en masse af disse spørgsmål. Dog har nye løbende meldt sin ankomst, ligesom jeg fortsat skal vænne mig til kendsgerningen om, at jeg aldrig bliver den samme – både fysisk og psykisk – igen. Her følger min personlige beretning om et halvt år med kræft tæt inde på livet.

GraphicInTextBlock

Når jeg ser tilbage på året 2018, kan jeg med ro i sindet sige, at det var det mest begivenhedsrige af slagsen i min nu 33-årige tilværelse.

I sommermånederne fik jeg min største arbejdsmæssige oplevelse ved VM-slutrunden i Rusland, hvor jeg via en paraplyorganisation af FIFA, det internationale fodboldforbund, arbejdede tæt sammen med personer fra alle verdenshjørner, besøgte fem forskellige byer og så alle Danmarks kampe, indtil det smertelige exit fra ellevemeterpletten mod de senere finalister fra Kroatien.

Det var også i Rusland, at jeg traf beslutningen om at opsige min daværende stilling og begive mig ud på dybt vand og teste en freelancetilværelse af. Det var nyt og spændende, og lige hvad jeg havde brug for rent arbejdsmæssigt.

På hjemmefronten var der heller ingen grund til at klage. Min kæreste og jeg var året forinden blevet forældre til den skønneste pige, ligesom vi til april ville blive beriget af endnu en lille skikkelse i form af vores anden datter.

Alt kørte så at sige på skinner, men lynet kan som bekendt ramme alle, og det var præcis, hvad der sket den dag i september 2018, hvor jeg efter at være blevet tilset af tre læger fik diagnosen testikelkræft.

Kræft…prøv bare at smag på ordet. Hvor nederdrægtigt og usselt et ord, er det ikke lige. Det er desværre også et ord, et begreb, en tilstand, vi stort set alle har et forhold til. Alt for mange har prøvet at miste en kær til uretfærdigheden over dem alle – inklusiv mig selv, da sygdommen blandt andet tog min farfar i en alt, alt for tidlig alder.

Men selvom mange har et forhold til kræft, så er det nok de færreste, der reelt ved, hvad det vil sige at have kræft. Det var selvsamme følelse, der ramte mig tilbage i september måned. Hvad er det, lægerne siger til mig!? Jeg kan da ikke have kræft. Jeg er i min bedste alder, cykler flere kilometre hver dag, har været fysisk aktiv hele livet, hverken ryger, drikker eller tager stoffer. Nej, det må være en fejl.

Læs hele artiklen her: https://www.euroman.dk/mennesker/bare-rolig-det-er-ikke-kraeft

Kategorier
phoneenvelope
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram