4-4-2 er død på de britiske øer

01.02.2019

(Produceret til Tipsbladet fredag d. 1. februar 2019 - dette er blot et uddrag)

 

Til tonerne af George Pukes ”Reach Out” åbnede Tommy Troelsen tilbage i november 1969 op for den første udgave af ”Tipslørdag” – DR’s store satsning på engelsk fodbold. I de kommende årtier forelskede danskerne sig i ”kick and rush”, snorlige 4-4-2-formationer på regnvåde baner og den legendariske ”dong-lyd”, når tipskuponens tegn skulle afgøres.

 

Minderne hører dog fortiden til og de rå, intime stadions er nu skiftet ud med enorme arenaer, der indbringer klubberne flere millioner hver gang portene åbnes. De britiske dyder udvandes mere og mere i takt med den store kontinentale invasion - på både spiller- og trænerfronten. Tipsbladet har kigget nærmere på den seneste udvikling i engelsk fodbold.

Man skulle spejde langt efter korte afleveringer fra målmændene, færre end fire mand i backkæden eller en falsk ni’er oppe foran , da det engelske fodboldforbund tilbage i 1992 gav den bedste række navnet Premier League.

Anført af Sir Alex Ferguson tog Manchester United sig af fire af de fem første titler – kun afbrudt af en anden skotte, Kenny Dalglish, der i 1994/95 førte Blackburn til tops efter en sæsonafslutning med syv sejre på stribe samt 34 scoringer af en ung Alan Shearer.

Dengang var det svært at spå om at man her, godt 25 år senere, ville stå med en liga med spillere fra alle verdenshjørner og hele 12 forskellige nationaliteter på managersiden ved sæsonstart. Et tal, der faktisk kun er blevet større som sæsonen er skredet frem, i takt med ansættelserne af Ole Gunnar Solskjær og Ralph Hasenhüttl i december måned.

En målmand skulle primært forhindre modstanderen i at score ved at benytte sine hænder, stopperne var ikke blege for at sende bolden ud over stadiontaget, midtbaneterrieren skulle helst have lige mængder blod og jord på sine knæ, ligesom de to forreste gerne skulle være i stand til at brysttæmme en bold i fjerde sals højde.

Faktum er dog, at Premier League ikke længere besidder samme karakteristika som i starten af 90’erne. Det kontinentale indtog på managersiden har medført nye formationer, en ændring i spillestilen, nye roller til ellers fast definerede positioner, en markant forøgelse i trænerstaben, ligesom teknologiske hjælpemidler har toptunet og revolutioneret spillernes præstationer på grønsværen.

Målmændene bidrager nu også uden handsker

På målmandsfronten har den brasilianske duo Ederson og Alisson fået englænderne til at spærre øjnene op grundet deres færdigheder med bolden, og flere mandskaber ser nu keeperen som første opspilsstation i det etablerede angrebsspil. I indeværende sæson snitter fem målmænd, Chelseas Kepa, Arsenals Bernd Leno og Tottenhams Hugo Lloris, foruden de førnævnte brasilianere, således mere end 17 korte afleveringer per kamp. Det står i stærk kontrast til målmandens rolle for blot ti år siden, hvor Pepe Reina og Edwin var der Sar rangerede højest i denne kategori med godt det halve. Den danske Huddersfield-keeper Jonas Lössl topper listen over antallet af lange bolde i indeværende sæson med 11 styks per kamp, hvilket er intet i forhold til sæsonen 2009/10, hvor Stokes Asmir Begovic sendte bolden op af banen godt 19 gange i løbet af de 90 minutter.

(Artiklen kan læses i sin fulde længde i Tipsbladet fredag d. 1. februar 2019.)

Kategorier
phoneenvelope
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram