Vulgære og unødige oplevelser

24.06.2018

Produceret til ATLAS

En gruppe iranske kvinder kæmper for at få lov til at støtte deres landshold fra tribunen. ATLAS har mødt en af dem.

Kan du huske dit første fodboldminde, hvor scenerne udspillede sig få meter for øjnene af dig? Altså, som i din allerførste stadionoplevelse med spillet, som mange ynder at kalde verdens bedste spil?

Det er nok de færreste, der vil besvare dette med en kamp fra den ypperste turnering af dem alle, verdensmesterskaberne i fodbold. For nylig blev det dog virkeligheden for Sara, en iransk kvinde, der gennem de seneste to årtier har kæmpet en hård og ulige kamp, for at få kvinder på stadion i landet.

»Jeg har holdt billetten dybt begravet i min taske af frygt for, at nogen skulle få øje på den. Jeg har beskyttet den, som det mest værdifulde jeg ejer, og jeg har brugt timer på at studere den, når jeg er alene. Den er virkelig smuk«, siger Sara om billetten, der gav hende adgang til Irans åbningskamp ved årets VM-slutrunde mod Marokko.

Jeg møder Sara, der ikke er hendes rigtige navn, men et hun benytter af sikkerhedsmæssige årsager, på en café i centrum af Moskva, for at høre om hendes første fodboldoplevelse på nært hold.

I 13 år har den iranske kvinde kæmpet for at give kvinder samme rettigheder som mænd, når det kommer til sportsbegivenheder inden for landets grænser. Oprøret startede i det små, da hun tilbage i 2005, sammen med en håndfuld andre, troppede op ude foran nationalstadionet Azadi i hovedstaden Teheran med et lille banner og en opsang til den daværende regering.

Dengang havde det ikke den store effekt, og Sara og resten af flokken blev nægtet adgang til begivenheden og eskorteret væk fra stadion med uforrettet sag. Men sidenhen hun har været vedholdende i sin sag, der skikker langt dybere end spillet med den lille runde.

»Det er virkelig hårdt at arbejde under disse forhold, hvor du konstant lever i frygt for at blive genkendt. Jeg skal tænke på mig selv og min familie i hver bevægelse jeg foretager mig. Den iranske regering ønsker ikke at se glade kvinder på stadion, for så tænker de straks, hvad bliver det næste? Og deres frygt er helt begrundet. Det her handler om så meget mere end fodbold. Kvinder skal have samme rettigheder som mænd i hele det iranske samfund,« siger hun indledningsvis.

Tilbage i marts blev Sara og en række andre kvinder på ny nægtet adgang til stadion, selvom de denne gang var klædt ud som mænd med overskæg og andre rekvisitter, i forsøget på at skjule deres sande identitet. FIFA’s præsident, schweiziske Gianni Infantino, var til stede denne dag, da Irans største rivalopgør mellem Persepolis og Esteghal fandt sted i Teheran med godt 100.000 tilskuere på lægterne – alle mænd.

Infantino kommenterede ikke offentligt på problemstillingen ved den lejlighed, men i et interview med New York Times har han sidenhen udtalt, at han i en privat samtale med Irans præsident Hassan Rouhani, rejste en række spørgsmål, og at han af præsidenten fik lovning på, at ændringer på området snart ville træde i kraft.

Sara har dog ikke den store tiltro til, at mødet mellem Rouhani og Infantino på Azadi Stadium (Azadi betyder i øvrigt ”frihed” på persisk, hvilket klinger ret hult i denne sammenhæng) får den store betydning for kvindernes rettigheder lige foreløbig.

»Jeg har fået den samme besked siden min demonstration i 2005, og nu skriver vi 2018 og forbuddet står stadig ved magt. Det er svært at forudsige hvad VM-slutrunden får af betydning for iranske kvinder. Vores problemstilling har helt sikkert fået en større omtale internationalt og interessen for dette er eksploderet på de sociale medier efterfølgende. Det giver mig en fornyet tro og jeg håber på, at det øgede pres kommer til at resultere i ændringer,« siger hun.

Præsident Rouhani, der har regeret landet siden sommeren 2013, har nemlig ved tidligere lejligheder løbet fra en aftale og taget magtpåliggende midler i brug, for at fastholde bandlysningen af kvinder på stadion – en bandlysning, der trådte i kraft i slutningen af 70’erne under den iranske revolution, med budskabet om at skåne kvinder for »vulgære og unødige oplevelser i en hektisk atmosfære.«

Den adfærd ramte også det iranske fodboldlandshold for godt et år siden, da holdets anfører, den 34-årige midtbanespiller Masoud Shojaei, blev taget af holdet kort efter kvalifikationen til sommerens VM-slutrunde var en realitet. Shojaei og resten af holdet var inviteret til et besøg hos præsident Rouhani i anledningen af kvalifikationen, og her gav landsholdskaptajnen udtryk for, at tiden måske var kommet til, at en opløsning af kvindeforbuddet skulle iværksættes.

Få dage efter blev anføreren fjernet fra holdet af de øverste myndigheder. Begrundelsen? Shojaei havde med sit græske klubhold Panionios spillet mod Maccabi Tel Aviv i Europa League-kvalifikationen tidligere på sommeren, og i Iran er det ilde set at foretage sig noget som helst med israelere.

Den iranske landstræner Carlos Queiroz valgte dog, trods stor modstand fra lovgivnerne, at genudtage Masoud Shojaei til sin endelige VM-trup kort inden afrejsen til Rusland, og midtbanespilleren bar således anførerbindet på ny, da de iranske spillere gik på banen mod Marokko d. 15. juni – til stor glæde for Sara.

»Han er et fantastisk forbillede. Vi er alle stolte over, at han leder vores hold på banen«, siger hun.

Tilbage i Moskva har Sara, trods den manglende tro på Rouhanis intentioner, dog tid og overskud til at glæde sig over hendes egen og flere hundrede kvinders tilstedeværelse på det imponerende stadion i Sankt Petersborg, hvor godt 63.000 tilskuere i alt var på plads den aften.

»Jeg forsøgte virkelig på at nyde oplevelsen, selvom jeg ved, at VM er en kæmpe og global begivenhed og et sted, hvor jeg hurtig kan blive genkendt. Men det var befriende at se alle de kvinder på stadion. Det gjorde mig virkelig glad, at så mange kvinder endelig fik muligheden for at se deres helte på stadion, og at så mange turde tage turen til Rusland og støtte op om den sag, jeg har kæmpet for så længe«, afslutter hun med et stolt smil, mens det er tydeligt at se, at tankerne tager hende tilbage til den magiske aften i Ruslands kulturelle højborg, Sankt Petersborg.

Fredag d. 15. juni 2018 blev ikke blot en historisk dag i iransk landsholdsfodbold, da 1-0 sejren over Marokko var nationens første i 20 år i VM-regi. Det blev i endnu højere grad en sejr for Sara og andre, der kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder i Iran.

Kategorier
phoneenvelope
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram